Energipark Vestsjælland
Energiparken udnytter landbrugets og industriens restprodukter ved at sammensætte flere teknologier inden for vedvarende energi (VE), hvorved restprodukterne udnyttes i en multifunktionel energisymbiose gennem en bæredygtig proces.
Energiparken bygger på visionen om cirkulære økonomi, hvor de anvendte teknologier har en central rolle og betydning for at landbruget kan reducere CO2-udledningen. Omstillingen til vedvarende energi kan både fortrænge de fossilt brændstof og reducere udledningen af drivhusgasser.
Biogas
Pyrolyse
Pyrolyseanlægget er et helt centralt element i Landbrugsaftalen og landbrugets grønne omstilling gennem en ressourceudnyttelse af restprodukter. Restprodukterne kommer fx fra Biogasanlægget, halm eller andre biomasser af vegetabilsk eller animalsk oprindelse. Råstoffet opvarmes til høje temperaturer uden ilt og producerer klima neutral energi samt biokul også kaldet biochar.
Biokul
Fremstillingen af biokul ved pyrolyse er en teknologi til fangst og lagring af CO2 (kan ske i stor skala), hvor det er naturen, der gennem fotosyntesen står for CO2-fangsten og hvor det er landbruget, der står for lagringen (ved at udbringe biokullet på marken).
Biokul består af kulstof og aske. Kulstoffet stammer fra CO2, som fx planterne har optaget fra atmosfæren under væksten. Når biomassen gennem pyrolyseprocessen omdannes til biokul bliver kulstoffet stabiliseret og kan ikke rådne , hvorved CO2 frigives meget langsomt (over 100 – 1.000 år).
Biokullet kan anvendes til jordforbedring i landbruget og kan gøre intensivt dyrkede jorde mere tørkeresistente. Biokul indeholder næringsstofferne fra biomassen og kan anvendes som gødning i landbruget og udbringes med en almindelig gødningsspreder.
Elektrolyse
Solenergi
Den producerede energi fra solpanelerne kan vendes til eget forbrug i anlæggene – det vil sige, at Energiparken ikke er afhængig af tilslutning til el-nettet. Der er også mulighed for at levere strøm til en eventuel fjernvarmeforsyning (stor varmpumpe).