Spørgsmål og svar

Den grønne energisymbiose består af synergien af forskellige teknologier indenfor 

• Biogas
• Pyrolyse
• Elektrolyse
• Sol/vind

og eventuel fjernvarme. 

Energisymbiosen løser udfordringerne med restprodukter indenfor landbruget og industrien med reduktion af CO2 udledning ligesom produkterne fra energisymbiosen er medvirkende til fortrængning af anvendelsen af fossile brændstoffer. 

Produktionen bygger på en cirkulær økonomi, der bidrager til opnåelse af Danmarks klimamålsætninger. 

Energiparken anlægges ved Gørlev tæt på den nordlige rundkørsel på rute 22, hvor der kan ske en god trafikafvikling. 

Kalundborg Kommune har tilbage i Kommuneplan 2012 (gentaget i Kommuneplan 2021) udpeget placeringen til denne type anlæg som det eneste sted udenfor Kalundborg By. 

Myndighedsprocessen forventes at starte i efteråret 2024. Energiparken forventes at stå færdig senest i 2027.

Initiativtagerne er lokale og alle bosat i området hvorfor det har en stor betydning, at energiparken bliver en aktiv for egnen. 

Initiativtagerne kan forskellige kompetencer indenfor energi/forsyning, landbrug og kapital. 

Når myndighedsgodkendelsen foreligger så får alle mulighed for at medinvesterer i energiparken. 

I forbindelse med energiparkens etablering ønskes lokalsamfundet inddraget med mulighed for at etablere naturstier og natur med rekreativeområder. 

Anlægget vil skærmes ved etablering af beplantninger så områdets industrielle udseende reduceres. Der forventes en øget biodiversitet på området i forhold til de nuværende landbrugsarealer. 

Naboer og lokalråd bliver hørt i myndighedsprocessen. Der bliver afholdt orienteringsmøder og en lovpligtig nabohøring, hvor man kan kommer med sine bekymringer og ønsker. 

Hvis der er tvivl eller utilfredshed så sig det hellere til os end til andre. Vi kan måske gøre noget ved det.  

Energiparken kan levere overskudsvarme i en mængde der kan opvarme Gørlev og Kirke Helsinge. 

Energiparken tilbyder at levere gratis overskudsvarme fra Biogasanlægget til et eventuelt fjernevarmeanlæg, der kan forsyne Gørlev og Kirke Helsinge. 

Et fjernevarmeanlæg vil sandsynligvis består af en stor varmepumpe og et tankanlæg, hvor overskudsvarmen kan udnyttes. Derudover har energiparken mulighed for at levere billig strøm (direkte linje) til et eventuelt fjernevarmeanlæg. 

Samlet kan synergien mellem energiparken og et fjernvarmeanlæg betyde mærkbare besparelser på fjernvarmekundernes årlige forbrugsudgift. 

Vi ønsker, at støtte et eventuelt kollektivt fjernevarmeprojekt i Gørlev-Kirke Helsinge for at give noget til lokalsamfundet. 

Regeringen meldt tilbage i 2022 ud, at naturgas til privat opvarmning skal ophører og hvor det er muligt erstattes af fjernvarme. Der er endnu ikke sat endelig årstal på, hvornår gassen lukkes.

Et kollektivt fjernvarmeanlæg har udover at levere grøn og prisstabil varme til forbrugerne større fleksibilitet og flere fordele. Energikilderne kan være mangeartede (fx. overskudsvarme, sol-/vindenergi, halm, affald)  ligesom fjernvarmeanlæggene kan balancere elsystemet og lager energien. 

Individuelle varmepumper har som udgangspunkt en ensidig energikilde i el. Hver enkel forbruger skal selv sørge for sit eget anlæg og vurderes bopælens egnethed samt anlægges levetid. Derudover skal der tages højde for den støj, hvis mange huse får installeret varmepumper.  

Råmaterialet i energiparken vil primært bestå af restprodukter fra landbruget og industrien. 

På opfordring undersøges det også om fx opskyllet tang/fedtemøj, grødafskæring fra vandløb kan anvendes som råmateriale. Eksempelvis anvender Solrød Biogas opskyllet tang fra strandene som en del af den anvendte biomasse. 

BIOGAS DANMARK har i en artikel fra den 10. oktober 2022 anført følgende om larm og lugtgener (uddrag):

————

„For nye biogasanlæg er især frygten for lugtproblemer kørt op i et helt uhørt niveau.

Lugt kan måles, og kommunen kan stille krav. Alle erfaringer og undersøgelser viser, at dette problem er i højsædet, når et biogasanlæg skal placeres – men når anlæggene er kørt ind og er i stabil drift, forstummer kritikken typisk.

Dette underbygges af en undersøgelse foretaget af Voxmeter i 2014, som viser, at et flertal af naboerne mener, at biogasanlæggene løser flere lugtproblemer, end de skaber. Kun 16 procent af naboerne mente det modsatte. Desuden fremgår det af undersøgelsen, at det beskedne antal, der oplever lugtgener, oplever disse gener relativt sjældent.

Det helt store flertal af naboerne til biogasanlæg mener, at biogasanlæggene enten ikke gøre den store forskel på lugten – eller også løser flere lugtproblemer end de skaber, viser undersøgelsen af Voxmeter.

Siden dengang er der sket meget med udviklingen af teknologier og metoder til at undgå lugtgener, så billedet bør være endnu bedre i dag. Der står nu 100 landbrugsbaserede biogasanlæg rundt omkring i Danmark, og det er sjældent, vi hører om problemer med lugt. Der kan dog opstå driftsforstyrrelser, som medfører lugtgener, og derfor er det fornuftigt at placere biogasanlæg på fornuftig afstand af boligområder.

I undersøgelsen fra Voxmeter var det i øvrigt 90 procent af naboerne, der aldrig oplevede gener fra trafik med lastbiler, som er det andet store kritikpunkt. Dette skyldes formentlig, at når gyllen køres i tankbiler til biogasanlæggene, så reduceres antallet af traktorer med gyllevogne på vejene i området, ligesom gylletransporterne fordeles ud over året. Kun få naboer inden for 100-300 meter fra biogasanlæggene oplevede en gang imellem gener fra trafik.‟

———-

Der gøres en masse tiltag i energiparken der sikre, at lugtgener vil være minimale. De aktuelle teknologier er på få år forbedret markant i forhold til tidligere udfordringer, der gav  usikkerhed hos borgerne.

Der findes i dag veludviklede filterteknikker der gør, at anlægget kommer langt under de grænser om lovgivningen stiller. 

Lovgivningen er stram, men anlægget kommer til at ligge langt under grænseværdierne. 

Vi vil i dialog med Kalundborg Kommune sørge for, at der tages hensyn til de bløde trafikanter der kommer fra rundkørslen og skal krydse Reersøvej for at køre ad Vinde Helsingevej. 

En mulighed kan være at forlænge cykelstien fra rundkørslen over til Vinde Helsingevej, hvor Reersøvej skal krydses.

Refleksioner og genskin fra solcellepaneler.

Nye typer af solcellepaneler er optimeret til ikke at reflektere solens stråler. Reflekser fra solcellepaneler vil derfor være begrænset og medfører almindeligvis ikke gener af betydning. I enkelte tilfælde kan der i visse afgrænsede tidsrum hen over året, hvor solen står i en bestemt retning, forekomme kortvarige refleksgener fra eksempelvis metalrammen, der holder panelerne. Dette gør sig særligt gældende i de første år, hvor metalrammerne er mere skinnende. Med tiden vil vindens og vejrets påvirkning gøre dem mere matte, hvorefter risikoen for refleksgener fra rammerne minimeres. (kilde: Urland)

Udover vejrforholdene forudsætter refleksionsgener, at der er frit udsyn til selve solpanelerne. Det vil begrænses  af den afskærmende beplantning, som vil medføre en mindskning af den visuelle påvirkning mod anlæggets naboejendomme og mod færdende på Reersøvej i takt med, at beplantningen vokser til.

Samlet vurderes projektet ikke at medføre gener af betydning hos omkringboende naboer, som følge af refleksioner.

Du anvender „Leverandørtilmeldingen‟ på forsiden og besvarer spørgsmålene. Herefter kontakter vi dig for en nærmere dialog. 

Når myndighedsgodkendelsen er på plads, så bliver alle i lokalsamfundet og leverandører indbudt til at bliver medejer af Energiparken. 

Som leverandør er du ikke tvunget til at være medejer, men vi tilbyder det som en mulighed.